Bare nogle få timer fra Magasins parfumeafdeling ligger en helt anden og stille verden og venter på dig. Den er fyldt med klipper, vand, fugle, krogede træer og små øer – luften er ren og klar i næseborene, og lydene kommer fra vinden i trætoppene og fuglenes sang.

Længslen efter at sætte tempoet ned, sulten efter stilhed og at være væk fra andre mennesker i en stund er så naturlig. Det er urmennesket i dig, der kalder. Som ved, at der er en gave til dig, som du kan hente i naturen, at det er der, du kan vende hjem til dig selv. Lyt til dette indre kloge væsen, når det kalder på dig og hvisker sit „kanoferie“ i dit øre.

Når du så har lyttet og handlet og er kommet afsted på tur, går der ofte lidt tid før stresstankerne slipper. Det kan føles som at være turist i et dejligt land, men ikke rigtigt en del af det.

Så er det tid, til at hjælpe urmennesket frem.

Vær stille. Enten ved at aftale en eller anden form for stilleleg med de eller den anden, du er med på tur, eller ved helt enkelt at observere din trang til at tale om noget, der skete for en måned siden. Iagttag trangen, men hold læberne samlet! Hvis du har lyst til at læse, så læs noget, der får dig hjem i dig selv. Vær lidt forsigtig med at gå ind i et romanunivers, hvis du virkelig vil mærke, hvordan det er at være dig, lige nu. Hold dig også fra nettet (medmindre det er fiskenettet), for selv efter en kort tur på Facebook eller mail kører en suppedas af informationer rundt i hovedet. Så bliver det svært at slippe og være tilstede, lige her, lige nu, i naturen. Se også, om du kunne have tendens til at ”gøre en pligt ud af det”, altså forsvinde ind i for mange gøremål. Tage den velkendte byrde på dig. Men det behøver du ikke! Mærk efter, hvad du har virkelig har lyst til. Lav kun et bål, hvis det føles rart. Og hvis du ikke orker at lave mad, så tag den nemmeste løsning, måske en rugbrødsmad.

Efter en nat i teltet sker der næsten altid et skifte, og du er sikkert blevet en lille smule mere en del af naturen og sikkert også lidt mere snavset. Snavs hjælper! Den friske luft og lyden af skvulp, vind og fugle begynder ligesom at sive ind i cellerne. Det fungerer lidt som et stykke beskidt tøj, der bliver sat i blød i Biotex. Langsomt løsner snavset sig, og vandet bliver klart efter et par skyl. Måske er det også sådan med hjernen, grumset bliver hængene lidt, men efterhånden bliver hovedet og tankerne også klare.

Efter et par dage vil jeg næsten garantere for, at du føler dig som en del af naturen. Det er ikke den og dig – du ER naturen. Urmennesket vågner! Dit hår lugter lidt af røg, dine fødder er sikkert brunere, har rifter her og der og er lidt beskidte. Det gør ikke så meget nu. Hvis du er i humør til at gå rundt hele dagen i den trøje, du sov i, så gør du det. Nu får du øje på det, der ikke hører til i naturen. Det, der er skabt af mennesker. Det kan være en vej eller elektriske ledninger. I naturen er der næsten ingen lige linjer, og der er sjældent store flader, som er ensfarvede. Det menneskeskabte bliver pludselig noget, der forstyrrer blikket. Livet er enkelt. Hovedet kører langsommere. Sanserne bliver stærkere, og du kan høre en kano, der er en kilometer væk. Glæden er i dig, uden at du helt ved, hvorfra den kom. Måske er det i virkeligheden din naturlige tilstand? Det er, som om selve dit personlige energifelt, auraen, udvider sig og strækker sig ud, nærmest i det uendelige. Du er både kæmpestor og befriende lille.

Du lægger mærke til skyer og små forandringer i vejret. En mikroskopisk klat blå himmel, det første tegn på opklaring. Alt sanser du.

Du er levende.